Tilføj venteliste Vi vil sende dig en mail når produktet er på lager igen
Email Vi delere ikke din e-mail med andre.

Af Ditte Honnens – Vippeteknikker og indehaver af Minkys Danmark

SÅ har vi vist haft vinter og kulde nok!

Vi håber på at gå en lidt mere varm og solrig tid i møde 🙂

Håret fælder mere!

Når årstiden skifter, så er der nogle faktor som kan spille ind, med hensyn til eyelash extensions.
I denne periode vil du kunne opleve at nogle kunder udskifter deres naturlige vipper lidt hurtigere.

Det er lidt som ens husdyr 🙂 Jeg har selv 2 hunde, som fælder rigtig meget lige nu. De skifter deres vinterpels ud til sommerpelsen. Ikke at vi skal sammelignes 100% med hunde, men der sker en helt naturlig udskiftning af hår mellem årstiderne. Derfor er det en god ide at tale med kunderne om dette, så de er forberedt på at det kan ske.

Der vil ofte også være en ændring i jeres luftfugtighed i det rum du arbejder i, og da vores lime afhænger en del af vores luftfugtighed, så kan det være du skal overveje at skifte over til en anden lim, der passer bedre til den “nye” luftfugtighed i rummet. På den måde undgår du utilfredse kunder, hvor deres eyelash extensions ikke holder pga dårlig binding.

Vipper og allergi 

Det er også nu allergi sæsonen starter. Så kunder med høfeber og allergi vil begynde at reagere nu hvor alt springer ud og blomstre.

Allergi og høfeber gør ikke at man ikke kan have eyelash extensions på. Det der kan skabe problemer er mere  holdbarheden af eyelash extensions, når irritation i især øjenomgivelserne får kunderne til at ændre adfærd i dagligdagen. De udsatte kunder vil dryppe øjnene mere, de vil løbe mere i vand og de vil klø mere i øjnene. Dette kan være med til at skabe en forringet holdbarhed i eyelash extensions.

Derfor er det meget vigtigt at huske, især de allergi ramte kunder, på at få renset og vasket deres vipper dagligt, så de undgår der sætter sig noget i vipperne der kan skabe irritation. Vi anbefaler denne shampoo til alle vores kunder.

Har DU spørgmål, så er du altid meget velkommen til at kontakte mig og Minkys teamet, så vil vi vejlede dig bedst muligt 🙂

Lash Love
Ditte Honnens
& Minkys teamet